Logo
Logo

Forklaringer

Eksamens angst

Af Tacha Reinhold Hviid, autoriseret psykolog, cand.psych.aut., specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi.

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er angst, der opstår i forbindelse med en eksamen eller en anden præstation, hvor man skal bedømmes af andre.

Eksamensangst er overordnet set oplevelsen af ikke at kunne slå til eller være god nok i en præstationssituation. Angsten er ofte ledsaget af tanker og frygt for, at der opstår stærkt ubehagelige eller skamfulde situationer til eksamen.

Typisk vil angsten medføre, at man prøver at undgå både eksamenen og andre situationer, der minder om den forestående eksamen, for eksempel selve eksamensforberedelsen.

Hvad er normale og unormale reaktioner?

Det er helt almindeligt at føle en grad af spænding eller nervøsitet i forbindelse med en eksamen, og det kan ligefrem være en fordel, fordi det skærper sanserne og får én til at yde sit bedste i situationen.

For nogle kan nervøsiteten dog stige til et niveau, som føles så udmattende og krævende, at den skaber fysisk og psykisk utilpashed og forringer præstationsevnen, og den ramte derfor ikke får vist sine faglige kvalifikationer. I disse tilfælde taler man om eksamensangst.

Hvorfor får man eksamensangst?

Eksamensangst kan ramme alle men forekommer ofte hos personer, der stiller meget høje krav og forventninger til sig selv. Eksamensangst skyldes i langt de fleste tilfælde en eller flere af disse årsager:

• Egne dårlige erfaringer med eksaminer eller andre situationer, hvor man har følt sig udstillet eller bedømt.

• Et stort ydre forventningspres, for eksempel fra uddannelsesinstitutionen, familie, sig selv eller andre studerende.

• Anden bagvedliggende lidelse, for eksempel stresstilstande, social fobi, panikangst eller depression.

Hvordan føles eksamensangst?

Eksamensangst vil ofte være forbundet med stærkt fysisk ubehag, koncentrationsbesvær og angstfyldte forestillinger om, hvad der kan gå galt i eksamenssituationen.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan eksamensangsten kommer til udtryk. Nogen oplever eksamensangsten, så snart der blot tales om en forestående eksamen, mens andre først oplever den kort før, de skal ind og præstere til selve eksamenen. Atter andre oplever, at eksamensangsten kommer og går uden et egentligt mønster.

Hyppige symptomer på eksamensangst er:

Nedsatte kognitive funktioner

• Dårlig koncentration og hukommelse

• Tankemylder

• Dårlig samvittighed og selvbebrejdelser

• "Klappen går ned"

Følelsesmæssige reaktioner

• Angst

• Magtesløshed

• Irritabilitet

• Frustration

• Tristhed

• Svært ved at styre trangen til tårer

Stærkt fysisk ubehag

• Hjertebanken

• Hovedpine og svimmelhed

• Uregelmæssig vejrtrækning

• Uregelmæssig fordøjelse

• Kvalme

• Øget svedtendens

• Søvnbesvær

Trang til at handle for at undgå at blive angst

• Overforberedelse

• Handlingslammelse

• Overspringshandlinger

• Isolation

• Udeblivelse

Hvad skal du være opmærksom på?

Angst er en grundlæggende del af vores menneskelige beredskab, som sætter os i stand til at kunne reagere hurtigt, når der er fare på færde. Derfor er angst en naturlig reaktion, som alle mennesker med al sandsynlighed vil opleve på et tidspunkt i deres liv.

En angstlidelse er karakteriseret ved at kroppens alarmberedskab går i gang, uden at der er en reel fare på færde, og da eksamensangst oftest opleves som en kraftig fysisk reaktion, vil der være en trang til at reagere på truslen ved enten at flygte eller bekæmpe det farlige. I situationer, hvor man ikke umiddelbart med vores fornuft kan identificere en konkret trussel, kan man komme til at opleve angsten som forkert, irrationel eller sygelig, men det er den ikke.

Angst i forbindelse med eksamen er dog uhensigtsmæssig, da symptomerne på angst i sig selv gør det sværere for den ramte at præstere i eksamenssituationen. Dette skaber ofte en yderligere angst for, at angsten skal opstå – en såkaldt forventningsangst. Forventningsangsten er således tæt forbundet med den angst, der opstår i selve eksamenssituationen.

Forventningsangsten bliver udløst i situationer, der minder den ramte om at skulle til eksamen. Det kan eksempelvis være eksamensforberedende undervisning eller blot tanken om at skulle til eksamen. Denne forventningsangst kan gradvist forværre det, som til at begynde med blot var en lettere ængstelse og nervøsitet i forbindelse med selve eksamenssituationen, til at blive en behandlingskrævende eksamensangst.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at reagere selv på tidlige tegn på eksamensangst. Ved at presse sig selv ud over sin personlige grænse, kan angsttilstanden nemlig blive forværret, fordi man risikerer at få endnu en dårlig oplevelse, som bekræfter forestillingen om, at man ikke kan præstere i eksamenssituationen.

Omvendt vil angsten også vokse, hvis man vælger at undgå alle situationer, der potentielt kan fremprovokere eksamensangsten, da dette vil bekræfte forestillingen om, at eksamenen er en situation, man bør frygte som en uoverkommelig opgave.

Det gælder derfor om at finde en balance mellem at tage kroppens signaler alvorligt og samtidig nænsomt skabe nye erfaringer, som beviser, at eksamenen ikke udgør en fare, der står mål med de signaler, som kroppen udsender.

Kilde: Netdoktor.dk

Hvad gør dårlig Søvn?

Poul Jørgen Jennum der er dr.- med., klinisk professor og forskningsansvarlig overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital skriver om søvn på Alt.dk

…din hukommelse

Søvn spiller en vigtig rolle for din evne til at lagre viden og huske. Det er nemlig under den dybe REM-søvn, at hjernen for alvor bearbejder og tilegner sig ny viden − særligt, hvis den er kompleks og følelsesbetonet. Sover du for lidt, får du ikke mulighed for dette, og ny viden vil måske gå tabt.

…din evne til at løse opgaver

Du får svært ved at koncentrere dig. Din evne til at løse problemer og drage konklusioner bliver også dårligere. En træt krop og hjerne er desuden tilbøjelig til at slå over på autopilot. Det gør dig mindre kreativ, når du skal løse opgaver. Du får samtidig sværere ved at fokusere og bliver mindre effektiv. Derfor laver du sandsynligvis langt flere fejl end normalt.

…dit humør

Du kan opleve store humørsvingninger. Måske bliver du mere anspændt og bekymret. Din risiko for at udvikle en depression stiger også markant i forhold til personer, der sover tilstrækkeligt. Og da både bekymringer og depression gør det sværere at sove, kan du komme ind i en ond cirkel.

…din dømmekraft

Du får svært ved at tolke situationer korrekt og dermed handle på den mest hensigtsmæssige måde. Det betyder samtidig, at du sjældent selv er klar over, hvor galt det står til. Du føler dig skarp, men det er bare et udslag af din halvdårlige dømmekraft. Det er vigtigt at huske dig selv på, f.eks. i trafikken eller på jobbet.

…din sexlyst

Hos både mænd og kvinder falder interessen og lysten til sex. Den manglende nattesøvn tærer på energien og gør dig både træt og anspændt, så du bare ikke orker lagengymnastikken.

…din vægt

Personer, der sover under seks timer om natten, har en markant højere risiko for at blive overvægtige end dem, der får 7-9 timers søvn. Når vi sover i kortere tid, nedsættes produktionen af hormonet leptin, der regulerer vores appetit. Samtidig stiger produktionen af hormonet ghrelin, som stimulerer vores sult. Og, som om det ikke var slemt nok i sig selv, er det især kalorietunge fødevarer med fedt og kulhydrater, vi får trang til. Din krop vil mangle energi og styrke, når musklerne ikke har fået lov til at hvile. Du reagerer også langsommere end normalt. Det gælder både i forhold til sport og hverdagens fysiske opgaver.

…dit stressniveau

Nervesystemet fungerer kun optimalt, hvis du får en god, lang nattesøvn. Sover du for lidt, vil mængden af stresshormoner vokse frem for at forsvinde. Det kan blandt andet resultere i et for højt blodtryk.

Hvad gør stess ved dig?

At leve med konstant stress kan være udmattende og belastende og kan have store konsekvenser for helbredet.

Kortvarig stress er en naturlig mekanisme, der gør det muligt for os at reagere og handle i ekstreme situationer.

Men den stress der belaster, er desværre blevet en del af vores hverdag, men der er hjælp at hente, og effektive metoder til stresshåndtering er til rådighed.

Kronisk stress kan lede til psykisk sygdom – kroppen er i konstant beredskab, som på sigt tærer enormt på krop og sind. NADA er et af værktøjer, der kan hjælpe dig med at håndtere, reducere og blive fri fra din stress.

Symptomerne på stress kan variere, men inkluderer ofte:

• Træthed

• Hovedpine

• Hjertebanken

• Søvnløshed

• Koncentrationsbesvær

• Maveproblemer

• Irritabilitet

• En generel følelse af at være overvældet

Langvarig stress kan føre til mere alvorlige helbredstilstande, herunder højt blodtryk, hjertesygdomme, angst og depression. Hvilke kan medføre langvarig sygdom.

Hvad står NADA for?

NADA står for National Acupuncture Dextoxification Association og blev dannet i 1985, som en non for profit treatment.

NADA er en non-verbal metode med fokus på recovery, empowerment og personlig udvikling gennem øreakupunktur.

NADA stammer fra Acudetox (akupunktur til afgiftning) som blev udviklet i Østen i 1960erne. I 1970erne udviklede den amerikanske psykiater Michael Smith en øreakupunkturmodel, som få år efter blev kendt som NADA-metoden.

NADA blev udviklet på baggrund af erfaringer fra bl.a. Hong Kong og er siden blev den mest udbredte for for Acudetox.

NADA metoden er meget kendt i USA, hvor den bliver brugt på både hospitaler, klinikker og andre projekter rundt om i USA. Den bruges i højere og højere grad til krise og katastrofeindsatser.

Hvordan bruges NADA?

Det er en metode der bliver brug til at stabilisere organismen både fysisk og psykisk, og derfor er NADA metoden ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges i alle situationer, hvor personen har brug for stabilitet. Det kan fx være ved stress-håndtering, søvnproblemer, rastløshed, angst, fokus, bedre følelseskontrol og kognitive funktioner. Metoden kan derudover bruges til at lindre alle typer abstinenser, hvor NADA metoden bruges som supplement til medicinsk behandling.

NADA metoden rummer også et meditativt element, hvor målet er, at klienten skal få kontakt til sig selv og sine egne ressourcer. Derudover er det en meget fleksibel metode, som kan anvendes i mange sammenhænge. Det er samtidig en metode der ikke kræver veludstyrede behandlingsrammer, og kan derfor også bruges på hjemløse, i flygtningelejre og andre dårligt faciliterede steder.

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE